De strukturelle egenskaber ved silikoneforbindelser inkluderer hovedsageligt følgende aspekter :
Basisk strukturel enhed Denne specielle sammensætning og molekylære struktur får silikone til at have egenskaberne ved både organiske og uorganiske stoffer.
Kemiske bindingsegenskaber: Si-O-bindingen i silikoneforbindelser har en kovalent binding med 50% ioniske bindingsegenskaber, hvilket gør dens molekylstruktur stabil og resistent over for høje temperaturer. Si-O-obligationens bindingsenergi er høj, hvilket gør det vanskeligt for silikoneprodukter at bryde eller nedbryde kemiske bindinger ved høje temperaturer.
Physiske egenskaber: På grund af ikke-polariteten af CH er den intermolekylære interaktionskraft meget svag, hvilket får silikonematerialer til at have lav overfladespænding og lav overfladeenergi og stærk filmdannende evne. Derudover er Si-O-bindingslængden lang, og bindingsvinklen er stor, hvilket yderligere forbedrer dens fysiske stabilitet.